Forside Madkassen

Madkassen

PRINCIPPER, SYSTEMER OG PLANLÆGNING
Denne Madkasse drejer sig mere om principper, systemer og planlægning end om minutiøse opskrifter med et twist. Den er så utwistet som noget kan være - fordi jeg faktisk selv synes, at selv små twist kan få en opskrift til at virke uoverkommelig!

 - Noget andet er så, at man alligevel ofte komme til at sætte sit EGET twist på en opskrift, fordi man har en øjeblikkelig raptus eller der er et eller andet i opskriften, man ikke lige har

Når jeg 9. september 2010 læser på DR nyheder, at unge mellem 18 og 24 spiser dårlig mad, får jeg lyst til at gøre et eller andet. Jeg tror jo, at man bliver sund, glad og tilfreds af at spise godt
- og  hvor svært kan det være!

Der findes et utal af inspirerende kogebøger og skønne blogs, men Frøken Jensen (en umådelig kedelig kogebog helt uden billeder - MEN med opskrifter på alle de almindelige ting lige fra grød til hvordan man steger en and og laver fromage - osv. osv.)

Jeg kunne godt tænke mig at lægge nogle sider ind, der er lidt af en forsimpling af Frøken Jensens opskrifter - og bliver det for kedeligt kan du jo altid tage et kig på min blog. 

HOVEDROLLER TIL FRUGT OG GRØNT
I mit eget køkken tager jeg som regel udgangspunkt i sæsonens frugt og grønsager, så på min blog vil der efterhånden komme en række uge-baserede forslag, hvor en frugt/grønsag får HOVEDROLLEN. Nu kan man selvfølgelig spise majs i mere end én uge om året, MEN sæsonen er faktisk forbavsende kort, hvis man er tilhænger af "nærhedsprincippet" - altså MEGET - men selvfølgelig ikke udelukkende - danske frugter og grønsager.

I år missede jeg f.eks. hyldeblomsterne, men PYT - de kommer jo igen til næste år!

Design by: Randomformation.com